fbpx

Er du træt af at betale negative renter?

Har du også lige fået en nota om negative renter på din opsparing i banken? Syntes du også det er træls, at dine penge langsomt bliver mindre værd?

Det er ikke en problemstilling du er alene med – faktisk har flere og flere danskere mere og mere stående på konti i bankerne. Og langt de fleste banker opkræver efterhånden negative renter for indestående over en hvis størrelse.

Men hvad kan du så gøre for at undgå de negative renter?

Obligationer er kun i begrænset omfang svaret på det spørgsmål, da mange obligationer også har negative renter. Du er nødt til at bevæge dig ud ad risikokurven og overveje aktier.

Det giver straks en masse nye overvejelser som for eksempel:

  • Hvilke aktier skal jeg købe?
  • Er aktier ikke allerede steget meget?
  • Er aktier overhovedet noget for mig?

De to første kan jeg ikke besvare for dig, men generelt mener jeg at de fleste danskere har en for lav eksponering mod aktier – det bakkes også op af data for vore opsparinger. Og reelt betyder dit valg af aktier i øvrigt ikke ret meget for dit afkast. Men selv om aktier er steget meget siden finanskrisen, så kan det stadig være et godt tidspunkt at købe på. For selv investorer med dårlig timing kan få et godt afkast for aktier har det med at stige over tid.

Det er nemlig ikke hvornår du køber aktier, men om du vælger at investere i aktier, der har størst betydning for dit afkast!

Er aktier noget for dig?

Det sidste spørgsmål kan du måske få hjælp til at besvare fra en af investeringsrobotterne. De senere år har de fleste danske banker eller investeringsforeninger lanceret investeringsrobotter.

Investeringsrobotter er en digital investeringsrådgiver, der foreslår en risikoprofil og derefter placerer dine penge i forhold til denne profil. Ofte er løsningerne billigere end traditionelle investeringsforeninger fra bankerne. Af samme grund er løsningerne også meget lidt markedsført herhjemme, men i udlandet har lignende løsninger overtaget en pæn del af markedet.

Jeg kender bedst robotten fra Danske Bank med navnet June, hvor jeg har haft investeringer siden lanceringen. Desuden har jeg sammen med kunder prøvet løsningen fra Nord Investment.

Man starter begge steder med at besvare en række spørgsmål om investeringshorisont, erfaring med investeringer og risikovillighed. På basis af dine svar får du et forslag til en strategi/aktivfordeling. Denne aktivfordeling kan du så enten bruge hos robotten eller bruge til selv at sammensætte en portefølje, der hvor du normalt investerer.

Da jeg testede det, var der nuance-forskelle mellem de to robotter, men svaret giver en god indikation af ens risikoprofil og hvor meget man kan/bør investere i aktier.

Så er det jo bare at sætte i gang og få din opsparing til at arbejde for dig! God fornøjelse.

Sådan kommer du i gang med at investere:

01

Åbn depot

Åbn et depot i din bank, hos en netbroker eller hos en robotrådgiver.

02

Køb

Køb andele i investeringsforeninger, aktier eller ETF’er.

03

Lad tiden gå

Afvent værdiudviklingen
eller endnu bedre
Spar løbende mere op!

Eksempel på netbrokere

Vil du handle mindre beløb, kan du formentlig spare en del i kurtage hos en netbroker. Et eksempel:

Kurtagesats:   0,10%
Minimumskurtage: 29,-Handelsbeløb: 500,-Standardkurtage: (500*0,1%) = 0,50

Da det er under minimumskurtagen, skal du i stedet betale: 29,-

Reel kurtagesats:  5,80%

Her er et par netbrokere:

Nordnet

SAXO Bank

DEGIRO

Eksempel på robotrådgivere

Robotrådgivere giver dig investeringsrådgivning via en række spørgsmål og de foreslår en portefølje af investeringsforeninger og/eller ETF’er. Det skulle gerne føre til lavere omkostninger for dig. Her er et par eksempler:

June.dk (fra Danske Bank)

Sparindex (fra Sparinvest, som nu ejes af Nykredit)

Nora (Nordea)

Darwin (fra Bankinvest – kræver oprettelse af depot/konto i en af de tilknyttede banker.

Nord Investments (uafhængig men har et minimum på 30.000kr)

Månedlig opsparing

Månedsopsparing er en månedlig opsparing i værdipapirer. Hver måned hæves det ønskede beløb på din konto og investeres i en aftalt portefølje.

Begrebet er meget udbredt i Sverige, hvor næsten alle har en månedsopsparing.

Du kan få månedsopsparing hos:

Nordnet

June.dk

Nora kan måske også, men det er svært at finde informationen….

Der er ingen banker på listen, da de fleste banker opererer med minimumskurtage, hvilket vil ødelægge forretningen for dig ved månedlig opsparing.

Andre links

Du kan også få god information om investeringer her:

Morningstar masser af information om investeringsforeninger – opret din egen portefølje og få yderligere analyser

Atlaz hvis du allerede har et depot i en eller flere banker kan du her få information om udviklingen og sammenligne porteføljer