fbpx

Følelser og penge

Det kaldes “cool cash”, men der er alligevel mange følelser involveret i penge. Det kan være stolthed over at have penge, som Suspekt rapper om i Proletar. Men det kan i høj grad også være negative tanker, der påvirker din økonomi på lang sigt.

Skubber slæder, selvom vi ved, at vi ikk’ har penge til det
For ligeså snart vi har bare lidt, skal hele verden se det

Suspekt, Proletar

Det har Dan Ariely forsket i igennem mange år og har blandt andet udgivet bogen Dollars and Sense, hvor han kigger nærmere på de følelser, der påvirker vores forhold til økonomi og penge.

I mange år har økonomer taget udgangspunkt i at vi er rationelle beslutningstagere, der overvejer alle valg og tager fornuftige beslutninger. Men det gør vi bare ikke og det er det adfærdsøkonomi handler om. For eksempel bruger vi flere penge, når vi bruger kort til at betale med end hvis vi brugte kontanter. Det kaldes Pain of Paying, og er en dybt irrationel følelse, for det burde jo være det samme om man brugte sit Dankort eller tog penge op af pungen. Men det er det ikke.

På samme måde har vi en række andre følelser involveret omkring penge, økonomi og finansielle beslutninger.

Hør Dan Ariely forklare det nærmere og få tips til at få det grundliggende på plads omkring økonomi.